Ann Pearce's Home Page

15.3.1998

Her er spørgsmålet igen, hvor har man den nye forståelse fra?

Er det ikke snart 2.000 år siden at Johannes sagde til dem der kom for at blive døbt:

Luk. 3:14:

"Og mænd der gjorde militærtjeneste spurgte ham: "Og hvad skal vi gøre?". Og han sagde til dem: "I må ikke terrorisere nogen eller rette falske anklager mod nogen, men vær tilfredse med jeres forplejning."

Han sagde ikke en gang at de skulle holde op ved militæret, det lyder underligt, når Jesus kunne sige til en rig ung mand, at han skulle sælge alt hvad han ejede og komme følge ham.

Hvad sagde Jesus selv?

Matt. 5:41:

"og hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil med ham, så gå to mil med ham."

Hvorfor skulle vore unge brødre før 1995 sidde i fængsel - før hen i flere år - og senere endda få en regning på flere tusinde kroner når de kom ud?

Har det været at tjene Gud?

Hvorfor skulle dem der valgte civil tjeneste udstødes eller i bedste fald regnes for nogle man burde mærke sig? Vi kender en ung mand her i landet, han var ikke døbt, men valgte civil tjeneste ganske kort tid før det kom frem i Vagttårnet, han følte sig temmelig mobbet og kunne så ikke dy sig for at gøre opmærksom på, at han faktisk havde opfattet tingene rigtig, men han er aldrig rigtigt blevet accepteret i menigheden efter den sag.

Jeg husker så tydeligt som det var i går, da vores søn skulle på session, vi spurgte en kredstjener, om han ikke kunne komme i civil tjeneste på et hospital, en børnehave, et museum eller lignende der hverken havde med religion eller militær at gøre, men det kunne der overhovedet ikke blive tale om, "Det vil aldrig blive ændret", sagde han. Så kom vi kort tid efter til Tjekkiet og talte med en broder der, han fortalte stolt, at nu var de ved at blive anerkendt som religiøst samfund, og så ville de søge om de måtte få alternativ militærtjeneste "ligesom de havde i Tyskland", sagde han. Vi var yderst forbavsede, men hvad vidste sådan en Tjekke om livet, de var så nye endnu (selv om han var ældste), han skulle nok blive klogere, vi ville da ikke tage illusionerne fra ham. Men, Men - det var sandelig os der blev klogere.

Her i landet har det endda ikke haft så store omkostninger for militærnægtere som i andre lande, hvor vore brødre har siddet i fængsel eller koncentrationslejre i flere år under de kummerligste forhold, med dødstrusler hængende over hovedet hele tiden, hvilket igen har medført problemer med helbredet resten af livet, hvis de overhovedet er sluppet ud af fængselet, og bag efter finder de ud af, at de faktisk ikke har tjent Jehova med det. Eller hvad? Er det forkert nu, eller var det forkert før?

Det gjorde et enormt indtryk på os, og jeg har tænkt meget over, at jeg har gået her i min lille sikre verden og tænkt så lidt på, hvilken indflydelse religiøse læresætninger har på andre. Hvordan de har det med dem, om de overhovedet er rigtige og i overensstemmelse med Bibelen, hvordan kunne jeg dog være så ufølsom?

Da vi så læste i "Samvittighedskrise" (side 105 og 106) af Raymond Franz, hvordan brødrene i Mexico kunne bestikke embedsmænd til at udfylde et certifikat for udført militærtjeneste, hvorefter de stod placeret i militærets første reserve, og de ricikerede ikke en gang at komme i fængsel, hvis de nægtede, de kunne blot ikke opnå tilladelse til at få kørekort. Gør det ikke indtryk på dig? Det gjorde det skam på brødrene i Mexico, de fik det ret dårligt, da de så sig selv i modsætning til brødrene i Malawi, hvor ricikoen var liv, lemmer, hjem og jord.

Hvordan med vore brødre i Grækenland, i bedste fald har de også siddet mange år i fængsel:

"Sterghius Panaiotelis er otteogtyve år. Han blev først idømt fire og et halvt års fængsel. Anden gang blev han idømt to år, og tredje gang to og et halvt år. George Kufoiannis, otteogtyve, har været fængslet tre gange i træk, hver gang for den samme forseelse - vægring ved at bære våben." Vågn Op! - 22. august 1977.

Tænk at have brugt så mange år i fængsel - for hvad???? Hvad tror du de tænker?

Jeg husker også, at vi hørte om at en ung mand blev dødsdømt, hvordan mon hans familie har det i dag?

Hvis nogen sidder i fængsel nu med en dom som ikke er færdigafsonet? Kan de mon pludselig komme ud af fængsel fordi Vagttårnsselskabet ændrer politik?

Efter hvad jeg har hørt er det ikke helt så let som det antydes i Vagttårnet - 1. november 1996 - side 27:

"En vidunderlig gave fra Jahova

VAGTTÅRNET for 1. maj 1996 indeholdt en grundig behandling af kristen neutralitet. Den understregede hvilket ligevægtigt syn vi bør have på det vi skylder Jehova, i forhold til det vi skylder 'kejseren'. (Mattæus 22:21) Mange har udtrykt værdsættelse af de nye oplysninger vi har fået. Et eksempel på dette er følgende brev fra en forkynder i Grækenland stilet til Jehovas Vidners Styrende Råd:

'Mange tak, kære brødre, fordi I viser os så stor omsorg i åndelig henseende. Jeg har tilbragt cirka ni år i fængsel som følge af min kristne tro, så jeg værdsatter i høj grad de skønne tanker i Vagttårnet for 1. maj 1996. (Esajas 2:4) Det var en vidunderlig gave fra Jehova. - Jakob 1:17.

Da jeg sad og læste disse artikler, kom jeg i tanker om en kommentar i et tidligere nummer af Vagttårnet (1. august 1994, side 14): Rimelighed er tydeligvis en dyrebar egenskab, en egenskab hos Jehova der øger vor kærlighed til ham endnu mere.' Ja, brødre, jeg takker Jehova for at jeg er en del af hans kærlige organisation, som klart afspejler hans visdom. - Jakob 3:17.

Det øgede lys i Vagttårnet for 1. maj er blevet godt modtaget her i Grækenland, især af dem der har tilbragt adskillige år i fængsel eller stadig er i fængsel på grund af deres tro. Endnu en gang tak. Måtte Jehova styrke jer med sin ånd så I fortsat kan forsyne os med værdiguld ånelig føde i denne vanskelige tid." Vagttårnet - 1. november 1996 - side 27

Kære venner, - "Mange tak, kære brødre" - undskyld for hvad? At de ikke har kunnet se, hvad der har stået i Bibelen i snart 2000 år? At de pludselig er blevet "rimelige"? Er det ikke at komme salt i såret hos de græske brødre, at komme med sådan et citat.

Vågn Op! betegnede det endda som "En tragedie i nutidens Grækenland" i 22.8.77, og udtaler ovenikøbet:

"Deres standpunkt er konsekvent, og Jehovas vidner i alle andre lande på jorden indtager det samme standpunkt."

Hvor er konsekvensen henne nu? Hvad er mest tragisk - at have siddet i fængsel for en organisations luner - eller at man ikke har fulgt Bibelens vejledning og undersøgt "om disse ting virkelig forholdt sig sådan"(Apg. 17:11) og selv overbevist sig om, hvad der virkelig er Guds vilje. Jeg kan ikke få mig selv til at tro, at det er Gud der har forandret mening.

Jeg ved godt hvad et Jehovas Vidne tænker nu, jeg har hørt det før: "Nej, nu er hun godt nok kommet langt ud".

Er jeg det? Hvor er egentligt det bibelske bevis?

Et af argumenterne er iflg. Jehovas Vidner i det tyvende Århundrede, side 29:

"Desuden påpegede apostelen Paulus at hvis man overdrager nogen en bestemt opgave, er man medansvarlig for de overgreb og forsømmelser vedkommende begår i denne stilling. (1. Timoteus 5:22)"

Ja, så har jeg godt nok et problem her, når jeg relaterer dette til Romerne 13:1-4:

"Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger. Derfor, den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod; de som står den imod, vil pådrage sig dom. ....... for den er Guds tjener til gavn for dig, ...."

Altså, hvis Gud selv har indsat de eksisterende myndigheder, (og nu lever vi jo ikke længere i enevældet, hvor regeringerne ikke spurgte folket, hvordan de klarede opgaven, men vi er nået frem til demokratier, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med) og regeringen så spørger mig, hvordan jeg mener de klarer opgaven, om jeg har nogle ønsker eller forslag i denne forbindelse, så må jeg ikke svare? Hvor har de det fra?

Hvad i alverden render Jørgen Larsen og andre topfolk fra Vagttårnsselskabet så rundt på Christiansborg for? Er det da ikke at blande sig i politik?

Samtidig med, at når man kommer ud for forbud i andre lande påkalder man sig menneskerettigheder og grundlovssikrede rettigheder, som talefrihed og ytringsfrihed, medens man samtidig forhindrer sine egne medlemmer i at benytte sig af deres grundlovssikrede rettigheder til at stemme ved at sige:

"Som Jehovas Vidner ønsker vi ikke at stemme. ...... Hvis et Jehovas Vidne stemmer ved et valg, fornægter han sin tro. Derfor er det i princippet det samme som at melde sig ud", Erik Jørgensen, BT 11.3.98 side 7.

Nej, vi ønsker ikke at stemme, for så er det jo det samme som at melde sig ud, og så må man jo sige farvel til både familie og venner. Hvor i bibelen står der, at man skal behandles sådan for det? Hvorfor kan Vagttårnsselskabet ikke lade det være noget brødrene selv kan tage stilling til uden så forfærdelige trusler?

Nu vil du måske indvende: "Jesus sagde om sine disciple at 'De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden'" Johannes 17:16.

Sagde Jesus ikke også da folkene spurgte ham om de skulle betale skat: "Så tilbagebetal da kejseren det der er kejserens og Gud det der er Guds" Luk. 20:25 og sagde Paulus ikke til Romerne: "Giv alle hvad der tilkommer dem, ham [der kræver] skat, skat; ham [der kræver afgift] afgift ..." Romerne 13:7. Hvordan kan det være, at Vagttårnsselskabet overalt i hele verden gør alle mulige krumspring for at undgå skatter og afgifter, som nu for nylig i Frankrig, hvor man skulle til at indbetale 60% i skat af alle bidrag, straks flyttede man kontoret der til England. Her i Danmark, da man skulle til at betale moms af bladene, blev det straks lavet om til at nu hedder det ikke længere betaling for bladene men frivillige bidrag. I stævnehallen i Silkeborg havde brødrene lige udvidet køkkenet for flere millioner kr. og købt en ny ovn for 80.000 kr, så mente Toldvæsenet at nu var der så stor en omsætning, at man også burde betale moms, og straks blev køkkenet nedlagt og man skulle selv tage madpakker med. Så jeg ved ikke rigtigt, det med at følge Jesu vejledning, er det ikke lidt efter hvor mange penge der er i det?

Det jeg mener er, hvorfor skal Vagttårnsselskabet bestemme disse ting? Får brødrene og søstrene overhovedet lov til at vise Gud, hvad deres egen helt personlige stilling er til tingene? Og igen, hvor står det klar og tydeligt i bibelen? Er der ikke tale om at Vagttårnsselskabet fortolker bibelen efter egne interesser?

Hvorfor dog berøre det emne? Vil din storesøster virkelig til at holde fødselsdag?

Nej, det er ikke fordi jeg selv har lyst til at holde fødselsdag, men her skinner dobbeltmoralen også igennem.

Vi vil jo også gerne holde fester, og derfor finder vi på at fejre vores bryllupsdag, det må vi gerne iflg. Vagttårnsselskabet, de fremholder, at det er en dag, hvor man kan glæde sig over ægteskabet, se tilbage på hvordan tiden er gået og lægge planer for fremtiden:

" Det er ikke ubibelsk at et ægtepar på en fornuftig og sømmelig måde fejrer årsdagen for deres bryllup. Men de behøver heller ikke at gøre det.

Der er årsdage for alt muligt. Hedenske folkeslag har højtideligholdt årsdagen for særlige begivenheder. Guds tjenere har gjort det samme.

De føler oprigtigt at de kan styrke de ægteskabelige bånd ved at de sammen og i freed og ro tænker på den glædelige begivenhed da de blev mand og hustru. På deres brylupsdag ser de måske tilbage på de fremskridt de har gjort med hensyn til at opbygge et lykkeligt ægteskab, og de fornyr måske deres beslutning om at fortsætte ad denne vej. " uddrag af Vagttårnet - 15. januar 1972 - side 47.

Helt ærligt - kan det samme ikke siges om det at få et barn, og hver gang det bliver et år ældre?

Hvordan vil du svare dit barn, når det bliver stort og kommer og spørger?

"Hvorfor må I godt fejre at I er blevet gift, men ikke at I har fået mig?"

Er det da ikke et større under fra Jehova at få et barn end at finde en ægtefælle?

Ja, men fødselsdag er en hedensk fest!

Er bryllupsdage, kobberbryllup, sølvbryllup, jubilæer og lignende da Bibelske?

Hvis ikke de er Bibelske, er de så ikke lige så hedenske som fødselsdag?

Jeg havde det faktisk meget dårligt med, at jeg godt måtte fejre, at jeg havde været i et firma i 25 år, men ikke at måtte glæde mig over at min søn samme år blev 25.

Bibelen viser at Johannes Døber blev halshugget i forbindelse med en fødselsdag!!

Korrekt - Men jeg tror, at der er sket lige så mange ukristne ting i forbindelse med bryllupper, bryllupsdage, jubilæer og lignende, bl. a. mord og umoralitet, man har da især hørt uhyrlige ting i forbindelse med sølvbryllupper, og derfor undlader vi jo ikke at holde disse. Ikke for at tage glæden fra nogen, men for at påpege, at jeg tror snarere, at det mere er måden vi holder fest på, end det at vi holder fest.

Det er vore børn jeg tænker på. Jeg synes faktisk, at det er synd, at de ikke også må prøve, at der bliver gjort lidt specielt ud af dem en gang om året, og samtidig kunne man jo benytte lejligheden til at lære dem hvordan man glæder sig på kristen vis, så de ikke, når de bliver teenagere pludselig skal ud og prøve det hele i trods.

Tilbage til hovedmenu