Ann Pearce's Home Page

15.3.1998

Hvorfor skal en ung moder dø fra sit nyfødte barn og sin mand, fordi hun ikke må få de røde iltbærende blodlegemer, når man før en operation må få erytropoieten EPO, der er udvundet af blod, når man i dag må få en rygmarvstransplantation, der er selve grundstammen i blodet, når en bløderpatient må få blødermedicin med blodbestanddele fra mellem 800.000 og 1.000.000 forskellige mennesker om året? se Vågn Op! 8. oktober 1988, side 11.

Hvad hjælper det, at man anlægger sag mod lægen og finder ud af, at det var hans fejl (lægesjusk). Hun er død og kunne sandsynligvis have være reddet. Sammenhold det med at i dag bliver de unge ikke udstødt for umoralitet, men får besked på at gifte sig, og det på trods af at utugt i Bibelen omtales sammen med de synder der ikke er tilgivelse for, og her nævnes end ikke blod.

"Men de feje og de uden tro og de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige og sådanne som øver spiritisme, og afgudsdyrkere og alle løgnerne, deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død." - Åb. 21:8

"For I ved dette og er selv klar over at ingen utugtig eller uren eller havesyg - hvilket vil sige en afgudsdyrker - har nogen arv i Messias' og Guds rige." Eff. 5:5.

Se også 1. Kor. 6:9, Hebr. 13:4 m.fl. og tænk så på, hvor mange unge mennesker der har været sat på prøve og opnået tilgivelse den ene gang efter den anden for utugt, men en ung moder bliver der vogtet over og hun må betale prisen straks og dø fra sit nyfødte barn. Tror du ikke Jehova kunne have tilgivet at hun fik blod, når han kan tilgive utugt?

Hvorfor skal man udstødes for at modtage:

Plasma, hvide og røde blodlegemer og blodplader

men ikke for at modtage:

Plasmaproteiner, Albumin, Immunglobuliner og præparater mod blødersyge (= Faktor VIII og IX)

idet Vagttårnsselskabet henviser til, at der er tale om meget små mængder?

Til behandling af en person med tredje grads forbrænding (30-50%) anvendes omkring 600 gram albuminer, og for at fremstille denne mængde kræves der ca. 45 liter blod. (iflg. medicinalfirmaet Kabi Pharmacia i Stockholm) - Er dette en lille mængde?

Immunglobuliner (Gammaglobuliner) som skal bruges af mange som rejser til sydlige lande (f. eks. stævner) kræves der til én eneste sprøjte næsten tre diciliter blod. - Er det små mængder?

Til fremstilling af én portion Faktor-VIII-koncentrat kræves der plasma fra op til 2.500 bloddonorer. (iflg. medicinalfirmaet Kabi Pharmacia i Stockholm) - Er det små mængder?

Er Vagttårnsselskabet ikke klar over, at der skal så meget til? - Det må de være, for de nævner det selv:

"Hver enhed af Faktor VIII-koncentrat er fremstillet af plasma som er udvundet at op til 2500 portioner blod" (Vagttårnet - 1. juli 1986 - side 15)

Det er ovenikøbet fremstillet af plasma som hører til de forbudte dele af blodet.

Er du overrasket over disse tal? - Jeg er mildt sagt chokeret!!

Tror du nogen sinde at det er det, der har været Jehovas hensigt?

Kan det siges som der står i Vagttårnet 15.7.1990, side 30, at "Jehovas Vidner har i årtier trofast 'afholdt sig fra blod' i enhver form, som Guds Ord påbyder"??

Som der står i Blodet, Lægevidenskaben og Guds Lov (side 9):

"Folk var så fortrolige med de kristnes vægring ved at nyde blod, at man, hvis et menneske gik med til at spise bare en lille bid blodpølse, tog det som et bevis for at vedkommende ikke var kristen, eller at vedkommende havde fornægtet sin tro."

Vidste du, at det er de røde blodlegemer, der er iltbærende og, at en person der mangler disse faktisk lider kvælningsdøden. Det nytter intet i den situation at pumpe vedkommende med de alternative midler, som vi kender fra Vagttårnet (der findes ingen erstatninger for de iltbærende røde blodlegemer, hvorfor har de ikke fortalt os det?). Vagttårnsselskabet ved det godt, der er brødre og søstre, som er læger og sygeplejersker, der har gjort opmærksom på deres dobbeltmoral og manglende information af os. Der er måske brødre og søstre, der vil undlade at rejse til bestemte lande, hvor der kræves vaccination eller at tage blødermedicin, hvis de havde kendskab til kendsgerningerne.

Argumentet, at Jehovas folk ved at holde sig fra blod undgår frygtelige sygdomme som AIDS, holder ikke en millimeter, husk at det er bløderne der har fået AIDS.

"Dertil kommer at omtrent 70 millioner enheder Faktor VIII-koncentrat er blevet importeret fra De forenede Stater til anvendelse i behandlingen af britiske bløderpatienter. ... Noget tyder på at importen af dette blodprodukt har forårsaget at AIDS-virus er blevet overført til de britiske forsyninger." (Vagttårnet - 1. juli 1986 - side 15)

Husk også, der skal kun et stik fra en myg til at få malaria, og alle de tilladte blodkomponenter indebærer en risiko for blodoverførte sygdomme, har Vagttårnsselskabet også fortalt dig det?

I dag er der ikke mange, der er klar over, at der har været nøjagtig samme problemstilling med vaccinationer og serum, hvor mange er mon døde i tidens løb fordi de i flere år ikke måtte blive vaccineret? Det blev først tilladt i 1952, jeg husker selv hvordan det blev debatteret, at jeg ikke måtte blive vaccineret mod kopper, før jeg skulle med til et stævne i Stockholm omkring 1960.

Jeg husker også tydeligt som barn, når jeg skulle med mormor over på den Jyske Hede på sommerferie hos tante og onkel , var jeg altid frygtelig bange for, at jeg skulle møde en hugorm og blive bidt, fordi jeg vidste jo godt, at så måtte jeg ikke få serum, og jeg troede helt bestemt at så ville jeg dø. Lyder det skørt? ja, men se citatet fra Den gyllne Tidsåldern, svensk, november 1931 - side 8, 11, 12:

"Af alle de anslag, man har rettet mod menneskeheden for at besmitte den, er vaccinationen den mest ondartede og listige. ... Syfilis, kræft, rosen og næsten alle hudlidelser, også tuberkulose, er enten blevet overført, forårsaget eller forværret ved vaccinationen. ... Al sandsynlighed taler for, at den spanske syge skyldtes massevaccination og serumbehandling af soldaterne ... En af vaccinationens mærkbare virkninger på den menneskelige organisme er dens degenererende indflydelse på intellektet og moralen. ... Og antallet af sindssygetilfælde er steget voldsomt efter at vaccination og serumbehandling blev almindelige."

Hvor har Vagttårnsselskabet disse holdninger fra?

Når jeg læser Bibelen er det enten blod eller ikke blod, og så er det hverken vaccinationer, serum eller blødermedicin. Eller også er det noget helt andet der ligger til grund for Bibelens påbud.

Er det i virkeligheden ikke et spørgsmål, om det er livet repræsenteret ved blodet, eller det er blodet, der er helligt?

Tænk en ekstra gang over følgende:

Er dit barn forbrændt? - ja, til blodbestanddele.

Er dit barn bløder? - ja, til blodbestanddele.

Skal du på ferie i eksotiske lande? - ja, til blodbestanddele.

Skal du til stævne i eksotiske lande? - ja, til blodbestanddele.

Mangler dit barn en ny nyre? - Ja, på trods af, at der følger blod med.

Mangler dit barn nyt hjerte? - Ja, dette medfører også en andens blod (jeg har kun hørt om læger og sygeplejersker der mener, at hjertetransplantation er umuligt uden blodtransfusion).

Har dit barn behov for en rygmarvstransplantation? - Ja, men du må ikke selv være donor. Er det da bedre at få transplantation fra en ukendt donor?

Mangler dit barn røde iltbærende bloddele? - Så skal du lade det dø.

Er det hårdt at fremstille det sådan?

Er det ikke sådan virkeligheden ser ud?

Er det sådan vi kender Jehova?

Var det sådan et eksempel Jesus satte da han brød loven og helbredte på en sabbat?

Tyder det på at organisationen ledes af Jehova ved hans hellige ånd?

Vil du se emnet grundigere behandlet både ud fra et lægeligt og bibelsk synspunkt kan du læse en brochure der hedder BLODSPØRGSMÅLET, Blodforbudet i Bibelen og Blodtransfusionerne, den er udarbejdet af kompetente sagkyndige Jehovas Vidner i Sverige i 1991, men udgives naturligvis ikke af Vagttårnsselskabet.

Hvorfor kan disse brødre ikke stå offentligt frem uden at blive udstødt? Hvorfor må vi ikke få kendskab til at der også er en anden side af den sag og så selv drage vore egne konklusioner?

Ja, men det er mit eget standpunkt siger du måske. Godt - Men har du taget det standpunkt ud fra kendskab til alle fakta i den sag? Har du ikke truffet din beslutning ved kun at se sagen ud fra een side?

Skal vi ikke selv stå til regnskab overfor Jehova en dag? Tror du at det hjælper, at vi siger: "Vagttårnsselskabet sagde at vi godt kunne tage imod Faktor-VIII, jeg vidste jo ikke at det indeholdt så meget blod, det har de ikke informeret mig om" eller "Vagttårnsselskabet sagde jo, at vi ikke måtte få røde blodlegemer, derfor lod jeg mit barn dø"

Jeg håber du forstår, hvorfor jeg er bekymret.

Mit spørgsmål er:

Har vi virkelig forstået Guds hensigt her?

Har vi fattet Guds kærlighed?

Hvordan med organtransplantationer?

I Vagttårnet - 1. august 1968 - side 357, siges der:

I Vagttårnet - 15. juni 1980 - side 23, ser tingene helt anderledes ud:

Jeg kan ikke lade være med at vise dig en beretning fortalt af en broder fra USA:

Lægerne fortalte os at hun havde 50% chance for at blive rask, hvis hun fik en rygmarvstransplantation, og hun havde en broder, to søstre og en fader der var egnede donorer. Alligevel, og fordi enhver form for organ transplantation på det tidspunkt af Vagttårnsselskabet blev betragtet som kannibalisme, ville Delores ikke engang overveje en rygmarvstransplantation, og som en god Vidneægtemand var jeg enig i min hustrus beslutning, og opmuntrede hende til ikke at tage imod rygmarvstransplantationen.

Delores led forfærdeligt og døde i januar 1971 i den tro at hun var en martyr for "sandheden". Hun var sjov, smart, interessant og loyal mod "sandheden" lige til døden. Det eneste der næsten er tilbage af den "sandhed" som hun døde for, og som var grunden til hendes lidelser, er forbudet mod blodtransfusion.

I 1980 ændrede Selskabet deres forbud mod organtransplantation. Først var jeg vred på dem fordi de foretog denne ændring, derefter fordi de ændrede reglerne for livet og døden. Så blev jeg vred på mig selv fordi jeg havede fulgt deres vejledning med hensyn til medicinsk behandling, uden først at have undersøgt Vagttårnets historie ordentligt. Hvis jeg havde gjort dette havde jeg fundet alle mulige slags medicinske forslag og vejledninger, såvel som andre latterlige ideer, præsenteret som kendsgerninger for lettroende læsere, kun for senere at blive ændret eller kasseret.

For eksempel ved jeg nu at Selskabet godkendte organtransplantation i 1949, forbød dem i 1967, og derefter godkendte dem igen i 1980. Ændrer Gud bare sådan mening? Det tror jeg ikke. Det har været endnu flere flik-flak med hensyn til vaccinationer og blodserum.

Havde jeg undersøgt Vagttårnet, ville jeg have fundet at meget af det de skriver er dogmatisk og ganske enkelt anonyme, uvidende, ufaglærte skribents mening, og de hævder at være under Guds egen uinspirerede ledelse som deres eneste anbefaling for troværdighed. Når den næste leder eller Vagttårnsskribent kom med et andet absurd/meningsløst synspunkt, og den tidligere logik blev forkastet, gav lederne deres loyale medlemmer skylden for overhovedet at have troet på dem i første omgang.

I Vagttårnsselskabets publikation Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne under "Falske Profeter" gives der følgende kommentar med hensyn til ændringer i deres egen politik gennem årene: "Det har været forholdsvis mindre ting de har måttet korrigere ..." Hvis jeg stillede mig ved Delores grav og læste denne udtalelse højt, ville det lyde fuldstændigt meningsløst for et hvilket som helst fornuftigt tænkende menneske.

Selskabets råd med hensyn til medicinske spørgsmål kostede sandsynligvis min hustru hendes liv. Jeg håber at andre vil lære af vores erfaring og ikke komme til at lide som vi gjorde. Jeg beder til at Selskabet vil ændre deres grusomme og hjerteløse politik som har kostet så megen meningsløs smerte for andre."

Hvorfor skulle denne søster dø for noget der få år senere bliver tilladt?

Hvordan kan nogen sige at dette er en mindre korrektion?

Ja, men de har da håbet om en opstandelse, vil du måske sige!

Tænk på, hvis det var en af dine kære, din hustru eller dit barn!! Hvordan tror du, at du ville have reageret? Er vi blevet så følelseskolde, at vi ikke kan se urimelighederne, blot fordi det ikke rammer en af vore egne?

Nøjagtigt det samme er sket med blødermedicin, immunglobuliner m.m. Hvor mange brødre har mon sat livet til fordi de før 1978 ikke måtte få blødermedicin, i Blodet, Lægevidenskaben og Guds Lov - 1961 - (side 13-15) gives klart udtryk for at det er Guds lov:

" Guds lov og blodtransfusion. ... Er det forkert at opretholde livet ved en blodoverføring eller ved indgivelse af plasma, røde blodlegemer eller andre blodbestanddele? Ja! .... Men uanset hvilken metode man anvender til indførelse af blod i organismen, og uanset om det er fuldblod eller en blodfraktion, er Guds lov den samme. 'drejer det sig om blod der anvendes for at nære eller opretholde livet, kommer Guds lov i anvendelse. ... og som hellere vil dø end underkaste sig den behandling lægevidenskaben anbefaler."

Har Guds lov ændret sig fra 1961 til 1978, se hvad Vagttårnet 15. september 1978, side 23 siger:

"Men hvordan skal man se på det at modtage en serumindsprøjtning til bekæmpelse af en sygdom, som for eksempel difteritis, stivkrampe, virus-hepatitis, hundegalskab, blødersygdom eller Rh-uforligelighed? Dette synes at falde i det såkaldte 'grå område'. Nogle kristne vil føle at en indsprøjtning med en lille mængde af blodfraktion til dette formål, ikke er et udtryk for manglende respekt for Guds lov; det krænker ikke deres samvittighed."

Når vi nu har accepteret tanken om at vi godt må tage imod organtransplantationer, blødermedicin, serum og immunglobuliner, vil det så ikke være naturligt, at vi så også er villige til at være donorer for sådanne ting, i det mindste lade hospitalerne bruge moderkagen efter en fødsel, idet der kan bl. a. udvindes af immunglobuliner af moderkagen.

Det kunne så spare vore brødre med blødersydomme, nyfødte med Rh-uforligelighed eller en der manglede et organ, for at få AIDS, hvis de fik organer, serum og blødermedicin fra os.

Men hvordan forholder det sig her, Vagttårnet - 1. februar 1997 - side 29:

".. vil det være fornuftigt at meddele behandlingspersonalet at moderkagen og navlestrængen i hendes tilfælde ikke må benyttes. ... immunglobulin (førhen kendt som gammaglobulin) til medicinsk brug er længe blevet udvundet af blodet fra moderkager. .. Kristne der er indlagt på et sygehus, vil gå ud fra at alt hvad der udskilles af eller fjernes fra deres organisme, destrueres ubenyttet .."

Hvordan kan det være at vi gerne vil modtage, men ikke give?

Igen spørger jeg, hvor i Bibelen finder Vagttårnsselskabet baggrund for at opstille sådanne regler? Vagttårnsselskabet hævder at det er Gud der leder organisationen:

"Mændene i det styrende råd har, ligesom apostlene og de ældste i Jerusalem, mange års erfaring i tjenesten for Gud. Men de lader sig ikke lede af menneskelig visdom når de træffer afgørelser. Nej, da ledelsen er teokratisk gør de ligesom de første kristnes styrende råd, der lod sig lede af Guds ord og hans hellige ånd." - Du kan opnå evigt liv i et Paradis på jorden - side 195.

"På vor vandring i denne verden med dens åndelige farer behøver vi mere end menneskelig ledelse for at blive på de veje der behager Gud. En sådan overmenneskelig ledelse er sikret os. 'For,' tilføjer salmisten, 'han vil give sine engle befaling om dig, at vogte dig på alle dine veje.' ... De himmelske engle har nu fået guddommelig befaling angående resten af de åndelige israelitter og deres loyale medarbejdere. .... Når der siges at disse engle skal 'vogte dig på alle dine veje', må det sigte til de 'veje' der er i harmoni med Jehovas åbenbarede ord og er godkendt af ham." Vagttårnet - 1. marts 1975 - side 111-112

Hvordan kan disse skiftende holdninger være Guds ledelse? Hvorfor har han ikke ledet Vagttårnsselskabet til de rette holdninger fra starten? Eller var det de holdninger man havde før, der var de rette? Jeg kan stadig ikke give Gud skylden!!

Kan det virkeligt være forkert af mig at gøre opmærksom på sådanne ting? Skal jeg kaldes en oprører for det?

I fjernsynet for et par dage siden så jeg en kvinde, som kæmpede for bedre forhold for negrene i Amerika, hun gjorde et stort indtryk på mig, fordi hun kæmpede på trods af, at hun havde hårde betingelser, og måske kun kunne opnå "lidt" i forhold til det store problem, hun var op imod, men hun gjorde det og sagde noget i retning af:

" Da negrene blev forfulgt, gjorde jeg ingen ting.
Da indianerne blev forfulgt, gjorde jeg ingen ting.
Da Jøderne blev forfulgt og kom i gaskamrene, gjorde jeg ingen ting.
Nu bliver jeg forfulgt, hvorfor er der ingen der hjælper mig?
Ja, men kære! der er jo ingen tilbage!"

Er det ikke værd at tænke over? Hvem hjælper os, hvis vi tier i dag? Hvilket af ovennævnte standpunkter vi vil tage, hvis vi eller en af vore pludselig får brug for bloddele eller organer, er det ikke for sent først at tænke over det når situationen melder sig? Tænk at stå en dag som den der har ladet en anden dø for noget der senere blev tilladt, kan man leve videre med en sådan tanke? Eller at stå på dommens dag og blive spurgt, hvorfor tillod du det, der stod jo klart i mit ord?

Næste side

Tilbage til hovedmenu