Ann Pearce's Home Page

15.3.1998

Som det er nævnt, hvis 1914 er forkert giver det problemer, hvordan kan trællen da være udvalgt i 1918/1919?

Et andet spørgsmål opstår når du sammenholder forklaringen til Matt. 24:29,30 i Vagttårnet 1/5-1993, side 22, med Matt. 24:45-47.

Ifølge Vagttårnet - 1. maj 1993 - side 22, henviser Matt. 24:29,30 til:

"Når Jesus 'kommer' på denne måde, på græsk ercho'menon, sigter det til at han står frem som Jehovas domsfuldbyrder"

Dette ord bruges også i vers 42, 43, 44 og en bøjning af ordet i vers 46, altså er det ifølge disse skriftsteders originaltekst først når Jesus kommer som Jehovas domsfuldbyrder i fremtiden, at han vil se hvilken træl, der har vist sig at være trofast.

Matt. 24:45-47:

"Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer (bøjning af ercho'mai), finder ham ifærd med at gøre således! Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer."

Jeg vil bede dig tage Vagttårnsselskabets interlineare oversættelse (hvis du ikke har den så lån den i rigssalens bibliotek) og selv se efter om det ikke forholder sig sådan.

Et tredje spørgsmål er, når jeg læser skriftstederne, ser jeg et spørgsmål, nemlig "Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl?"

Hvor finder du svaret på spørgsmålet?

Hvordan kan nogen selv sige - "det er os"?

Er det ikke Jesus der skal udpege hvem trællen er?

Hvilket bevis er der for at de er udvalgt?

Hvordan kan han udpege trællen før arbejdet er fuldført?

Er arbejdet fuldført i dag?

Skal trællen ikke vise sig trofast indtil det sidste, kan den overhovedet udvælges midt i arbejdet?

Et fjerde spørgsmål er, at der gennem tiden har været flere opfattelser af, hvem trællen var. På Russels tid sagde man det var een person, nemlig Russel:

"Det følger heraf, at Budbringeren i det sidste Tidsrum, Laodikeaperioden, skulde frembære Budskabet om Kristi Nærværelse og om Evangelietidens Høst. Den store Mester lagde særlig Vægt paa den syvende, Laodikeamenighedens, Budbringers Gerning, idet han udtalte om denne, at han vilde blive en 'tro og forstandig Husholder, som Herren vilde sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid'.

De indviede Kristne, der har læst og fuldt ud forstaaet Sandheden, som den indeholdes i de foregaaende seks Bind af Studier i Skriften, vil let kunne se og være enige med os om, at Charles Taze Russell var Budbringeren for Laodikeamenigheden. For alle dem, der tror paa Bibelen, vil de Beviser, som indeholdes i dette Bind, fastslaa dette som en Kendsgerning uden Skygge af Tvivl.

I Lyset af de Profetier, som nu for hver Dag, der gaar, bliver opfyldt og forstaaet af de vaagende, vil følgende Linier fra Pastor Russells Pen tjene til yderligere at bevise, at han var sendt af Gud til denne Slægt." Studier i Skriften - Den fuldbyrdede hemmelighed - side 3.

Senere har man lavet om til, at det er den salvede skare:

"Kendsgerningerne viser at denne trofaste og kloge trælleskare består af de salvede kristne som gruppe betragtet der på ethvert givet tidspunkt befinder sig på jorden. ....

Som enkeltpersoner vil de udgøre enten 'trællen' eller 'tjenestefolkene', alt afhængigt af om de fordeler den åndelige føde eller indtager den. Det kan illustreres med et eksempel: Som anført i Andet Petersbrev 3:15,16 henviser apostelen Peter til Paulus' breve. Når Peter læste disse breve ville han være en af tjenestefolkene der nød gavn af den åndelige føde Paulus tilvejebragte som en repræsentant for trælleskaren." Vagttårnet - 15. Maj 1995 - side 16.

Hvis vi tager denne udtalelse som den står, er den der tilvejebringer åndelig føde trællen. Hvem tilvejebragte bøger og blade på Russells tid? Ham selv og ingen anden! Han var redaktør og udgiver af Vagttårnet, alle bøger i den periode blev skrevet og udgivet af ham.

"Det var et nyt blad for alle som elskede Bibelen, nemlig Zion's Watch Tower and Herald of Christ's Presence, hvis første nummer udkom i juli 1879 i et oplag på 6000 eksemplarer. Bladets redaktør og udgiver var Charles Taze Russell, .... Han fortsatte imidlertid som radaktør af Zion's Watch Tower lige til sin død den 31. oktober 1916. .... Fra 1886 til 1904 skrev og udgav han de første seks bind af Studier i Skriften, og endvidere udgav han mange brochurer om bibelske emner og var ophavnmand til det verdenskendte 'Skabelsens Fotodrama', der blev vist for første gang i januar 1914." Guds Tusindårsrige er kommen nær - side 345.

Altså fra 1879 til 1914 var det Charles Taza Russell der skrev bøgerne og bladene, altså må han iflg. ovennævnte kriterie være trællen, og der har ikke været nogen skare på det tidspunkt. Ganske vist nævner samme bog, samme side også:

"Under sit studium beskæftigede denne nidkære kristne sig også med Jesu lignelse om 'den tro og kloge tjener' (Mattæus 24:45, DA), og han offentliggjorde sin forståelse af den på side 5 i Zion's Watch Tower for november 1881. I fjerde- og femtesidste afsnit i artiklen 'Ivingården' skrev han:

Vi tror at hvert lem på Kristi legeme, enten direkte eller indirekte, har del i det velsignede arbejde der består i at give troens husholdning mad i rette tid. 'Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem mad i rette tid? Er det ikke den 'lille hjord' af indviede tjenere som trofast opfylder deres indvielsesløfte - Kristi legeme - og er de ikke alle, enkeltvis eller samlet, i færd med at give mad i rette tid til troens husholdning - den store skare af troende?

Velsignet er den tjener (hele Kristi legeme) hvem hans Herre, når han er kommet (gr. elthon), skal finde i færd med at gøre det. 'Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.

Ud fra dette ses det klart at Zion's Watch Tower's redaktør og udgiver ikke på nogen måde gjorde krav på selv at være denne 'tro og kloge tjener'. Han fremførte aldrig en sådan tanke."'. Han fremførte aldrig en sådan tanke."

Hvordan skal vi så tage disse udtalelser? Var det kun officielt han var så ydmyg? Hvad sagde han privat?

"Det særlige Sendebud i Menighedens sidste Tid var Charles T. Russell, der var født den 16. Februar har skrevet mere end nogen anden Forfatter Tiderne igennem om bibelske Emner, Guds Sandhedsbudskab. (Ez. 9, 2.3.) Privat har han indrømmet, at han troede, at han fra før sin Fødsel var udvalgt til sin store Gerning." Studier i Skriften - Den fuldbyrdede hemmelighed - side 57-58.

Samme side 461:

"Medens 'Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab' havde Kvarter i Allegheny i Pensylvanien, skulde der males en aaben Bibel paa et af de store Vinduer i Kontoret. En Dekorationsmaler, der ikke var i Sandheden, udførte Arbejdet, og uden at nogen havde givet ham Anvisning derpaa, malede han Bibelen opslaaet paa Ezekiel 9. Manden i Linklæderne var Laodikeatjeneren, Herrens trofaste og forstandige Husholder, Pastor Russell. Da Pastor Russell saa, hvad Maleren havde gjort, blev han bleg. Ezekiel, der saa Manden i Linklæderne, betegner Pastor Russell, der derefter saa sig selv som Modbillede til denne Mand."

Studier i Skriften - Slaget ved Armagedon - side 371:

"Hvem er så den tro og forstandige Tjener. ... Disse Ord synes at antyde, at paa den særlige Tid, som der her sigtes til - Tiden for Herrens Nærværelse og Indsamlingen af de udvalgte - vil Herren, der er sit Folks store Tjener, vælge eet Redskab til Uddelingen af Maden i rette Tid, skønt andre Redskaber eller Medtjenere vil blive brugt til at bringe Maden til 'husfolkene'"

Hvem skal vi dog tro her? Den der siger at han aldrig har sagt, at han var den "tro og kloge tjener"? Eller dem der siger at han har sagt det privat? Eller hvad antydes der når han skriver at Herren vælger eet Redskab? Hvem siger ikke sandheden? Er det ikke et uhyggeligt problem, nogle af 'den tro og kloge træl' tale ikke sandt, og hvem af dem mon det er?

Nå, nu er problemet måske slet ikke så stort, for faktisk var Kristus jo slet ikke nærværende før efter 1914 - eller var det i 1874, som man troede helt frem til 1925???? Jeg ved ikke rigtigt hvilke af årstallene jeg skal regne med, Russel var så sikker på at Kristus var nærværende fra 1874, og at han ikke havde regnet forkert, så han turde sige:

"Men jeg er ikke villig til at indrømme, at denne udregning er bare eet år forkert. Ikke på grund af dogmatisme, for jeg er rede til at indrømme at min mening eller mit ræsonnement, er nøjagtig så fejlagtig som mange andres; og hvis der i dette tilfælde var kun dette ene argument, ville jeg sige at det endog var muligt, at der kunne fremkomme fejl i et eller andet uventet antal. Men der er så mange rækker af vidnesbyrd. Mange af de argumenter, de fleste af dem er i virkeligheden er ikke baseret på år-dag teorien, og nogle af dem, end ikke baseret på kronologi; og alligevel er der en sådan harmoni imellem dem alle. Hvis De havde løst et vanskeligt problem i matematik, kunne De meget vel tvivle på, om De muligvis ikke havde lavet en eller anden fejl i udregningen. Men hvis De havde løst problemet på syv forskellige måder, alle uafhængige af hinanden, og i hver eneste tilfælde nået det samme resultat, ville De være et fjols hvis de tvivlede på riggtigheden af resultatet." Three Worlds - 1877 - side 84.

Hvordan kan vi dog tillade os at tvivle på det i dag? Kom det ikke fra en af "trælleskaren"? Her har jeg altså også et problem, for, hvordan kunne han være udnævnt allerede den gang, hvis Jesus først kom i 1914 og først udvalgte den "tro og kloge træl" i 1919, da var Russell jo død? Altså, hvis Jesus skulle have udvalgt Russell og sat ham over alt hvad han ejede, må han da være kommet i 1874 før Russell døde - eller hvad mener du?

Hvad skulle have kvalificeret Russell til at blive udnævnt?

Rent faktisk er der næsten intet af det han forkyndte, vi tror på i dag, ja på Gileadskolen har man sagt, at hvis Russell levede i dag, og sagde de ting han sagde dengang, ville han blive udstødt.

Interessant nok siges der i Bind 7 i Studier i Skriften, Den Fuldbyrdede Hemmelighed, side 3:

"De indviede Kristne, der har læst og fuldt ud forstaaet Sandheden, som den indeholdes i de foregaaende seks Bind af Studier i Skriften, vil let kunne se og være enige med os om, at Charles Taze Russell var Budbringeren for Laodikeamenigheden. For alle dem, der tror paa Bibelen, vil de Beviser, som indeholdes i dette Bind, fastslaa dette som en Kendsgerning uden Skygge af Tvivl.

I dag tror vi ikke på et ord af det, ja, Vagttårnsselskabet bryder sig ikke om, at vi læser det. Hvorfor?

Han troede på og forkyndte, at Ægyptens store Pyramide var profetier til endens tid, og at man kan udregne Kristi komme ud fra den. At man kunne regne ud at Jehova sad på Plaediderne (en stjerne i syvstjernesystemet), fordi Pyramiden peger direkte på denne stjerne.

Han troede og forkyndte, at ikke kun de 144.000 kom i himmelen, men at også "den store skare" kom i himmelen, idet den var en sekundær himmelsk skare:

" ... af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemaal, - 'Da Kristi Brudeskare vil komme til at bestaa af 144.000 Medlemmer, og da 144.000 x 144.000 giver 20.736.000.000 (tyve Milliarder syv Hundrede og seks og tredive Millioner), hvilket øjensynlig paa det nærmeste vil være det rigtige Tal paa Menneskeheden i Genoprettelsen, vil det være ganske rimeligt at tænke sig, at hver enkelt af Brudeskaren vil faa 144.000 Mennesker at føre Tilsyn med. 144.000 vilde imidlertid være en mægtig Hob for en enkelt at drage Omsorg for, saa vi kan let se, hvor haardt Brug der vil blive for den store Skares Tjeneste' - Fra et Spørgsmaalsmøde.

som stod for Tronen - Foran Tronen, og ikke som Brudeskaren paa Tronen. (I,230) ' Skriften lærer os, at ligesom det, der er avlet af Kødet er Kød, saaledes er ogsaa det, der er avlet af Aanden, Aand. Det vil sige at hver den, der er blevet avlet af den hellige Aand, har erfaret en saa gennemgribende Naturforvandling, at det vilde være umuligt for ham at faa Del med Verden i en Opstandelse paa det menneskelige Plan. ' - W.T- 07, 316." Studier i Skriften, Den Fuldbyrdede Hemmelighed, side 153.

Han troede og forkyndte også, at korset var af vital betydning (han brugte det som logo på Vagttårnet og mange af de bøger han udgav) og at vi kun kunne opnå frelse ved at tro på Kristi kors, man fejrede jul og tilbad barnet i krybben, man fejrede fødselsdag.

Det er ikke rigtigt, som Jehovas Vidner fremstiller det i dag, at han forudså den 1. Verdenskrigs komme i 1914. Når du læser hans bøger vil du se, at han var overbevist om, at Kristus kom i 1874 og at de 40 år frem til 1914 var endens tid, som skulle være en trængselstid:

"Det var i 606 f. Kr. at Guds rige ophørte med at eksistere, hovedbindet blev fjernet og hele jorden blev overgivet til hedningerne. 2520 år fra 606 f. Kr. vil udløbe i 1914 e.Kr., eller fyrre år efter 1874; og disse fyrre år som vi nu er gået ind i vil være 'en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu'." The Tree Worlds, side 83:

"I dette Kapitel fremsætter vi Bibelens Beviser, som godtgør, at det fuldstændige ophør af Hedningernes Tider, d.v.s. det fulde Udløb af deres Herskerfrist vil nås i 1914 e. Kr., og at det Årstal vil bli den fjerneste Grænse for ufuldkomne Menneskers Styre." Tiden er for Hånden - side 85.

Disse samme 40 år er omtalt i Åbenbaringen Det store klimaks er nær!, side 106, som:

".. en lys fremgangstid, hvor arbejdet kunne øves i rimelig tryghed".

og i Sandheden der fører til EVIGT LIV - side 91:

"Ledende mænd i verden har også udtalt sig om betydningen af året 1914. Tidligere forbundskansler i Vesttyskland, Konrad Adenauer, har talt om tiden 'før 1914, da der herskede virkelig fred, ro og tryghed på vor jord - en tid da vi ikke kendte til frygt'."

Hvordan kan man sige, at hans forudsigelse gik i opfyldelse, fordi der skete noget i det år, det var jo noget helt andet end det han havde, sagt der skete? Hvordan vil du bedømme andre i den situation?

Han sagde at de 6000 år af menneskets historie endte i 1873:

"Bag os er alle de profetiske Grænseskel, som peger hen paa denne Tid, den forunderligste Periode i Verdens Historie. De har vist os, at vi siden 1873 har levet i det syvende Tusindaar." Komme dit Rige (1890 - 1916 udg.) - side 288.

At Jesus skulle komme synligt i Jerusalem og stille sig på Oliebjerget iflg. profetien i Zak. 14:

"... Kongerne fra Øst, og fra den hele jord bliver bragt op til Jerusalem for at kæmpe, og byen skal indtages, som beskrevet i Zak. 14. Så skal Herren komme med alle sine hellige, og hans fødder skal stå på Oliebjerget som er en halv mil øst for Jerusalem." Three World's - side 84.

At Jøderne igen skulle samles i Palæstina, endda med tog - som forudsagt i Bibelen:

" 'Naar Jernbanen naar Jerusalem, kommer Messias,' hentyder til Es. 66,20, hvor Profeten i sit Syn ser de landflygtige vende tilbage med alle Slags Befordringsmidler, og deriblandt et, som han kalder 'kirkaroth'. Den almindelige Bibeloversættelse gengiver Ordet ved 'hurtigløbende Kameler', hvilket sikkert er helt ukorrekt. Sproggranskere udleder Order fra KAR, 'en Ildovn', og KARKAR, 'at svinge'. De mener, at Profeten saaledes søgte at sammensætte et Ord for det som viste sig for ham i hans Syn: et Tog i hurtig Bevægelse." Komme dit Rige (1890 - 1916 udg.) - side 259,260.

Det var således at Tusindårsriget skulle være for Jøderne først, derefter skulle velsignelserne vende tilbage til jorden. Han pegede på at Berliner-Konferencen af 13. juni 1878, hvorefter Jøderne begyndte at vende tilbage til Pælæstina, var en opfyldelse af Bibelens profetier.

Iøvrigt er det også interessant at se, hvordan man i Studier i Skriften ændrede forståelsen af profetierne fra den ene udgave til den anden, efterhånden som man fandt ud af, at forudsigelserne ikke holdt. Derfor, kan det med rette siges, at hans forståelse af profetierne gik i opfyldelse?

Jeg håber du selv bedømmer tingene og ikke lader dig lede af min mening.

Man gik iøvrigt først væk fra den holdning, at velsignelserne skulle komme gennem Jøderne i foråret 1933, hvor Hitler beslaglagde Vagttårnsselskabets besidde1ser i Magdeburg, hvor Rutherford forsøgte at formildne Hitler og Nazisterne ved at erklære deres loyalitet over for grundsætningerne i Hitlers National Socialistiske regering og ved at engagere sig i klart anti-Semitiske udtalelser (Det er en side af sagen som Vagttårnsselskabet ikke bryder sig om at almindelige Jehovas Vidner får kendskab til - dette er ikke løse rygter men kan dokumenteres)

Hvordan var Russell så, en beskeden mand?

Iflg. bind 7 i Studier i Skriften, Den Fuldbyrdede Hemmelighed, side 57:

"Privat har han indrømmet, at han troede, at han fra før sin Fødsel var udvalgt til sin store Gerning"

og på side 461 siges der, som forklaring til Ez. 9:2, om manden med skrivetøjet:

"Medens 'Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab' havde Kvarter i Allegheny i Pennsylvanien, skulde der males en aaben Bibel paa et af de store Vinduer i Kontoret. En Dekorationsmaler, der ikke var i Sandheden, udførte Arbejdet, og uden at nogen havde givet ham Anvisning derpaa, malede han Bibelen opslaaet på Ezekiel 9. Manden i Linklæderne var Laodikeatjeneren, Herrens trofaste og forstandige Husholder, Pastor Russell. Da Pastor Russell saa, hvad Maleren havde gjort, blev han bleg. Ezekiel, der saa Manden i Lindeklæderne, betegner Pastor Russell, der derefter saa sig selv som Modbillede til denne Mand"

Kan det virkelig passe at han har sagt sådan?

Hvis han ikke har sagt det, så må det være Vagttårnsselskabets 2 præsident Rutherford der lyver, og så har vi et andet problem.

I bogen der hører med til "Skabelsens Fotodrama" betegnes Studier i Skriften, side 97, som:

"De bør være i din bogreol. De er deres vægt værd i guld for alle der ønsker at forstå Bibelen." (min oversættelse)

Om Bibel Students' Bible:

"Avencerede bibelstudenter vil finde denne udgave uovertruffen i forhold til noget andet af sin slags i verden". (min oversættelse)

I Studier i Skriften,Den nye Skabning - side 811, 813, som reklame for de andre bind af Studier i Skriften, siges:

"Dog er der kun faa, selv af de bedst underrettede, der kan forklare Kendsgerningerne og Filosofien vedrørende Forsoningen mellem Gud og Mennesket.

Ved Herrens Ledelse er vi kommet til Klarhed over, ...."

Hvordan kan det være Herrens Ledelse, hvis han først kom i 1914? Har han så ment for meget om sig selv? Og hvorfor tror vi overhovedet ikke på det i dag?

Russell var fraskilt, hans hustru anklagede ham bl. a. for at have et uret forhold til en ung pige de havde i hjemmet. Der blev også ført flere retssager mod ham for uhæderlige forretningsmetoder, blandt andet solgte han mirakelhvede og mirakelolie, Vagttårnsselskabet hævder at han ikke var uhæderlig, men at han var for optimistisk og var ført bag lyset, men har de da ikke selv betegnet ham som utroligt dygtig og fremragende intelligent, idet han kom ind i sin faders forretning allerede som tolvårig.

På baggrund af alt dette, også selv om nogle af de mange anklager der findes imod ham måske ikke var rigtige, ville Jesus da have udvalgt ham?

Blev det så bedre med Vagttårnsselskabets 2. præsident Rutherford?

En interessant detalje at lægge mærke til er, at Russell som i dag betegnes som "den tro og kloge træl" pr. testamente udpegede sine efterfølgere i Vagttårnsselskabet, og blandt dem nævnes Rutherford ikke.

Hvordan kan det gå til at en sådan anvisning fra "Trællen" kan fejes af bordet på den måde? Hvordan betegnes dem der ikke følger "trællens" anvisninger i dag? Hvorfor skulle Rutherford ikke det?

Hvordan med hans forudsigelser?

Som det fremgår af Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø ventede han helt sikkert Harmageddon i 1925, og mange af "Bibelstudenterne" opgav deres forretninger og solgte deres hjem, adskillige amerikanske farmere nægtede at tilså deres marker i foråret 1925.

Hvordan gik det?

I dag betegnes denne bog som en milepæl i Jehovas Vidners historie. For hvem dog?

Hvordan var han som person?

Han levede separeret fra sin hustru, der beskrives som multi-invalid, er det seperationsgrund?

Han var kendt for at bruge et vulgært sprog og havde et iltert temperament. Han havde problemer med alkohol, af en retssag (som jeg har kopi af) fremgår det, at han drak whisky til 60 dollar pr. kasse, havde 2 stk. 16 cylinders Cadillac, luxuslejlighed i New York til $ 10.000 pr. år, og bemærk at det var under depressionen i USA, paladsagtig residence i Staten Island, lejligheder i London og Magdeburg foruden "Beth Sarim" som ifølge kopi af en avisartikel var utrolig luksuriøs efter datidens standard, godt nok under henvisning til hans dårlige helbred, samt at det var beregnet til at fyrsterne Abraham, Isak, Jakob og David skulle bo i ved deres opstandelse i 1925. I 1939 byggede han "Beth Shan" (som ikke mange kender til) som var endnu større og udstyret med det mest avancerede beskyttelsesrum i bedste James Bond-stil.

Hvor har jeg alt det fra?

Han var såmænd ikke selv så tilbageholdende med at fortælle det vidt og bredt til aviser den gang, det er kun i dag vi går lidt stille med det.

Er det sådan vi forestiller os "den tro og kloge træl"?

Hvordan var Jesu anvisning den gang han gik på jorden?

Matt. 19:21:

"Jesus sagde til ham:"Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig."

Luk. 12:33,34:

"Sælg hvad I har og giv barmhjertighedsgaver. Lav jer pengepunge der ikke slides op, et uudtømmeligt forråd af værdier i himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl fortærer. For dér hvor jeres værdier er, dér vil jeres hjerte også være".

Når Vagttårnsselskabet skifter læresætninger fremstilles det som "nyt lys", en slags konstant fremadskridende voksende forståelse Ordsp. 4:18:

"Men de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag."

Det er interessant at se hvad Russell skrev i Vagttårnet nr. 2 1881, side 3:

"Et nyt syn på en sandhed kan aldrig modsige en tidligere sandhed. "Nyt Lys" kan aldrig erstatte gammelt "Lys", men tilføre det noget ... Således er det med sandhedens lys; den sande vækst er at tilføje til, ikke at erstatte en sandhed med en anden."

Og hvad Vagttårnet 15.8.1976, side 381 siger:

"Det er en alvorlig sag at fremstille Gud og Kristus på én måde, og så finde ud af at ens forståelse af Bibelens vigtigste grundlærdomme hvar været forkert, for så atter at vende tilbage til de selv samme læresætninger som man ved flere års studium er blevet overbevist om er forkerte. Kristne kan ikke være vankelmodige eller usikre med hensyn til Bibelens grundlærdomme. Hvordan kan man have tillid til sådanne vægelsindede menneskers oprigtighed eller dømmekraft?"

Hvordan forholder det sig med Vagttårnsselskabet?

Hvordan skifter de "Nyt Lys"?

Kunne de finde på at gå tilbage til gamle læresætninger?

Fra 1879 til 1897 hævdede Vagttårnsselskabet at "Den tro og kloge træl" var en skare.

Fra 1897 til 1927 hævdede man at det var en person, selv om Vagttårnsselskabet i dag helst vil have det til at se ud som om man hele tiden har troet at det var en skare, hvad viser kendsgerningerne?

"JOHN: Russell forstod at alle kristne der hævdede at høre til Kristi legeme og som forventede at få en plads med Kristus i himmelen, havde et ansvar. Med hensyn til organisationen forstod Russell så tidligt som i 1881 at den tjener som Gud havde sagt han ville udvælge til at gøre hans gerning, var alle Jesu Kristi salvede efterfølgere tilsammen. I det år skrev han i Watch Tower:

Vi tror at hvert lem på Kristi legeme, enten direkte eller indirekte, har del i det velsignede arbejde der består i at give troens husholdning mad i rette tid. 'Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende' til at give dem mad i rette tid? Er det ikke den 'lille hjord' af indviede tjenere som trofast opfylder deres indvielsesløfte - Kristi legeme - og er de ikke alle, enkeltvis eller samlet, i færd med at give mad i rette tid til troens husholdning - den store skare af troende?

Velsignet er den tjener (hele Kristi legeme) hvem hans Herre....

Med tiden tabte man denne forståelse af syne, og opmærksomheden samlede sig mere om et enkelt menneske. Den almindelige antagelse at pastor Russell selv var den 'tro og kloge tjener' der nævnes i Mattæus 24:45-47, skabte nogen vanskelighed i nogle år. Det fik mange til at betragte Russell på en måde som vi ville betegne som mennesketilbedelse ..." Jehovas Vidner og Guds Gerning - side 68.

Herefter nævner bogen en lang række henvisninger til hvor Russell var omtalt som den tro og kloge træl:

"W okt.-nov. 1881, s. 5. Slaget ved Harmagedon (1897), s. 386-388; Den fuldbyrdede Hemmelighed (1917), s. 57, 138, 263, 458-467; V 1917, s. 29; W 1917, s. 323, 324; V 1919, s. 102, 103; V 1923, s. 72-74.

Nogle af citaterne er allerede brugt i dette arbejde, men vi kan lige tage et par stykker til:

" og han raabte med høj Røst - Røsten var Pastor Russell. Hvilken vidunderlig, liflig Herrens Røst! Stærk, ydmyg, vis, kærlig, mild, retfærdig, barmhjertig, trofast og selvopofrende var Pastor Russell, ja, en af de ædleste og mest ophøjede Karakterer, Historien kender." Den fuldbyrdede Hemmelighed - side 138.

" 16,1. Og jeg hørte en høj Røst fra Templet - Pastor Russel ar den Røst, der blev anvendt saaledes. (Aab. 7,2; 10,3.) Han tilhørte det sande Tempel."

Vagttårnet 1. november 1917, side 323:

"Han brugte Pastor Russell som modbillede til Ezekiel for at gøre ren rette betydning af de begivenheder, som skulle komme, klart for Bibelstudenterne

Pastor Russell som den syvende og sidste budbringer for Kirken.

De to mest prominente budbringere, nogensinde, er den første og den sidte - Paulus og Pastor Russell 'DEN TROFASTE OG KLOGE TJENER'."

Hvordan stemmer dette med følgende udtalelser?

" Ud fra dette ses det klart at Zion's Watch Tower's redaktør og udgivr ikke på nogen måde gjorde krav på selv at være denne 'tro og kloge tjener'. Han fremførte aldrig en sådan tanke." Guds tusindårsrige er kommet nær - side 345.

Vagttårnet 1.3.1923, side 68:

"Ofte når andre spurgte ham, hvem er den tro og kloge tjener? - Svarede broder Russell: "Nogle siger jeg er; medens andre siger at Selskabet er." Begge udtalelser er sande; for Brother Russell var i virkeligheden Selskabet på den mest absolutte måde, på den måde, at han ledte den politik og den kurs Selskabet førte uden indblanding fra nogen anden person på denne jord.

Kan det siges at han mente at det var en skare, når han privat indrømmede, at det var ham? Er det virkelig beskedenhed?

Kan det siges at det var en skare, når det var ham alene der stod for alle læresætninger?

I 1927 gik man igen tilbage til den opfattelse, at det var en skare, men hvem stod egentligt bag alle de nye læresætninger? Havde Bibelen ændret sig i mellemtiden?

"Historien giver os ikke et klart billede af hvordan 'den trofaste og kloge træl' virkede og uddelte åndelig mad i århundrederne efter Herren Jesu Kristi apostles død. Øjensynlig rakte den ene generation af trælleskaren maden videre til den næste. (2. Timoteus 2:2) I sidste halvdel af det nittende århundrede fandtes der i hvert fald gudfrygtige mennesker for hvem den åndelige mad virkelig betød noget." Guds tusindårsrige er kommet nær - side 344.

Viser kendsgerningerne at det hele tiden var en skare? Hvordan med den vigtige grundlærdom der blev ændret flere gange? "Hvordan kan man have tillid til sådanne vægelsindede menneskers oprigtighed eller dømmekraft?" Eller gælder denne regel ikke her når det drejer sig om Vagttårnsselskabet selv?

I Bibelen findes der to steder der omtaler 144.000, Åb. 7:4 og Åb.14:1:

"Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusinde, beseglede af hver stamme af Israels sønner."

Ifølge Vagttårnsselskabet skal "af hver stamme af Israels sønner" forstås symbolsk idet to af stammerne der er nævnt ikke hørte til israles stammer og tallet "144.000" skal forstås bogstaveligt.

Hvordan kan man dele et skriftsted og sige at den ene halvdel skal forstås bogstaveligt og den anden symbolsk? Hvordan kan man sige symbolsk tal gange symbolsk tal = bogstaveligt tal?

Hvordan kan man skifte regler for forståelse midt i et skriftsted?

Bemærk Åb. 7: 5-8, her ganger man symbolske stammer med det bogstavelige tal 12.000, virker dette ikke forvirrende? Virker det sandsynligt?

"Af Judas stamme tolv tusind beseglede;"

"af Rubens stamme tolv tusind;"

o.s.v.

Hvis taller 144.000 skal tages bogstaveligt må alt være bogstaveligt også:

Åb. 14:1:

"..Lammet stod på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind,"

Åb. 14:1:

"...som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander."

Åb. 14:4:

"Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder; ja, de er jomfruer ...."

Åb. 14:5:

"og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri"

Nå, nu bliver det vist forvirrende, for i virkeligheden er der jo så ikke een eneste på jorden der passer til ovennævnte beskrivelse.

Er Gud forvirringens Gud? - Nej vel!

Næste spørgsmål er så, hvis vi har så mange indikationer der siger at det er symbolsk:

Tolv forskellige stammer - alle symbolske

Skal kunne indificeres på stammen - symbolsk

Skal stå på Zions Bjerg - symbolsk

Skal have lammets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander - symbolsk

Ingen af dem må have været gift - symbolsk

Må ikke have besmittet sig med kvinder - symbolsk

Må ikke være kvinder - symbolsk

Skal være dadelfri - symbolsk

Hvordan kan man så tro at tallet 144.000 skal være bogstaveligt - er det logisk?

Jo, men Joh. 10: 16 taler jo om to skarer. - Vi læser det:

"Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, en hyrde."

Når vi tænker på at Jesus taler til Jøderne og siger at der skal være én hjord og én hyrde, antyder det så ikke at denne ene hjord skal være samme sted? Hvordan kan man sige at det er én hjord, hvis den ene del er i himmelen og den anden del er på jorden? Er det ikke mere logisk om det Jesus her har i tankerne er, at budskabet også skulle gå ud til hedningerne og at disse ville blive én hjord sammen med Jøderne? Er det ikke også bemærkelsesværdigt, at han ikke her taler om en lille skare og en stor skare men kun om én hjord og én hyrde? Hvorfor ikke tænke over det en ekstra gang?

Næste side

Tilbage til hovedmenu